Frederiksholm opstod som et led i udbygningen af Københavns forsvarsværker. Efter anlæggelsen af Vester Vold påbegyndtes straks opfyldningen af arealet indenfor voldstrækningen. Arealet er det, vi kender som Frederiksholmskvarteret.

I 1681 udgravedes Frederiksholms Kanal, og der opførtes en ny materialgård (Fæstningens Materialgård) som erstatning for den gamle kongelige materialgård beliggende i Rigensgade. Bebyggelsen af denne på stedet første materialgård er for længst forsvundet, og den nuværende materialgårds opførelse påbegyndtes i 1740 med en ny grundmuret og ganske fornem bolig for materialforvalteren.  

Ejendommen

Arkitekten for bygningen kendes ikke med sikkerhed, men formodes at kunne være overlandbygmester J.C.Krieger. Bygningskomplekset består i dag af i alt 9 bygningsenheder, hvoraf receptionsbygningen og et redskabsskur er af helt nyere dato opført i 1995. De øvrige 6 bygninger er opført i perioden 1748 til 1925.

Bebyggelsen udgør et samlet bygningskompleks med fritliggende bygningskroppe omkranset på tre sider af Bryghusgade, Frederiksholms Kanal og Vester Voldgade.

Mod nord ligger bebyggelsen med fire bygninger opført med ryggen til de sammenbyggede historiske genbohuse, hvoraf flere rummer store kulturhistoriske mindelser af national betydning, som f.eks. den berømte billedhugger Bissens atelier.

Materialgården fremstår bygningsmæssigt homogen og fint arkitektonisk afstemt, uagtet årelang anlægsmæssig funktionsorienteret knopskydning og formentlig utilsigtet diversitet i bygningsvolumener. Men netop den marginale forskellighed i bygningernes indbyrdes størrelsesforhold og udformning er medvirkende for tilvejebringelsen af stedets store miljømæssige kvaliteter med bygningernes karakteristiske venlige overflader og ensartede materialevalg.

I det væsentlige er komplekset opført med grundmurede bygninger med røde tegltage, gulkalkede facader, grønmalede døre og porte og hvidmalede vinduer. Kun den oprindelige magasinbygning mod Vester Voldgade er opført i bindingsværk.  

Den næsten maleriske bebyggelse lukker sig omkring det rolige, nyfredede og private gårdrum, som er udformet som et fint lille haveanlæg med store rekreative værdier for stedets brugere. Beliggenheden i Frederiksholm kvarteret med udsigten fra ”hovedbygningen” til Frederiksholms Kanal og de smukke omkringliggende historiske bygninger er, sammen med den centrale bymæssige placering tæt på magtens historiske centrum, uovertruffen.

Genopretning

Materialgaarden fremstår i store træk vel vedligeholdt på tag og fag med renoverede tage, kalkede facader og malede vinduer og døre. Alligevel er der i den konstruktive del af de nyere tagomlægninger løsninger, som afstedkommer alternative overvejelser om anden og mere holdbar udførelse, ligesom vinduer og udvendige døre på ny skal eftergås snedker-  og malermæssigt.

For så vidt angår bygningernes interiører er der tale om store og væsentlige omforandringer over tid med et ringe arkitektonisk helhedsgreb og med et udtalt institutionsagtigt præg i de ellers fine bygninger.  

Genopretningen af bygningskomplekset vil derfor generelt være koncentreret om en helhedsorienteret restaureringsindsats i alle interiørers udformning, herunder med nye plandispositioner i en ny fremadrettet anvendelse med respekt for de historiske og arkitektoniske rammer, så bygningernes ydre og indre atter vil fremstå i en harmonisk og værdig sammenhæng. 

”Energirenovering i fredede bygninger” et et 1:1 demonstrationsprojekt, der har som hovedformål at afdække, hvor langt man kan gå i forhold til energirenovering i et fredet bygningskompleks under hensynstagen til disse bygningers særlige forhold.

Det fredede bygningskompleks ”Fæstningens Materialgaard” i København, som Realea købte i 2007, bliver brugt som demonstrationsbygning i projektet, der forventes afsluttet i 2011. Med sine forskelligartede bygninger og tilbygninger opført i et bredt tidsspænd fra 1748 til 1995 er det i dette bygningskompleks muligt at komme bredt rundt om de mange problemstillinger, energirenovering i fredede bygninger rejser.

Projektet omfatter både en analyse- og handlingsdel.

Indledningsvis er der blevet udarbejdet en såkaldt bruttoliste. Det vil sige en liste over de energibesparende tiltag, der ville kunne gennemføres, hvis der ikke skulle tages hensyn til bygningsfredningsværdier. Desuden er der gennemført en kortlægning af bygningskompleksets faktiske energiforbrug og – tilstand.

Dernæst er opstillet en nettoliste, hvor de tiltag, der måtte fravælges grundet husets fredning, er frasorteret. Herefter er gennemført en energianalyse, der sammenholder nettolistens forslag til energiforbedrende tiltag med både effekt, indeklima og økonomi. Det vil sige:   

• Tiltagets energibesparende effekt i energimængde
• Tiltagets indeklimamæssige effekt
• Tiltagets netto-CO2 effekt
• Tiltagets simple tilbagebetalingstid ud fra nuværende energipriser    

Energianalysen er nu mundet ud i en konkret handlingsplan for energiforbedring af ejendommen, der i forlængelse heraf gennemføres i ejendommen.

Den teoretiske del af projektet er netop offentliggjort i rapporten ”Energirenovering i fredede bygninger” og kan frit downloades her på hjemmesiden.  

Det samlede projekt vil afslutningsvis kunne opleves i bygningerne og samles i en afsluttende rapport, der både beskriver tiltag, fravalg, resultater, proces og ikke mindst en kontrol af de teoretiske forudsætninger. Rapporten ventes offentliggjort ved projektets afslutning i 2011.  

Aktører
Demonstrationsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og ejendomsselskabet Realea. Varmings Tegnestue og ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen og Strunge Jensen deltager som eksterne rådgivere.  

Rapporten (5 mb)	Bilag 8.4 (5 mb)	Bilag 8.5 (2 mb)

Rapporten er udarbejdet af ingeniørfirmaet Strunge Jensen A/S i samarbejde med en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Realea, Kulturarvsstyrelsen, Varmings Tegnestue og ingeniørfirmaerne Jørgen Nielsen og Strunge Jensen, der de seneste otte måneder har kigget nærmere på alle kendte energibesparende foranstaltninger og forsøgt at få energibesparelser og hensynet til kulturarv til at gå op i en højere enhed.

Hovedkonklusionen er, at det er muligt, på bygningernes præmisser, at opnå CO2-besparelser på næsten 20 % ved at gennemføre energibesparende foranstaltninger, der ikke kompromitterer bygningernes fredningsværdier. Og selvom dele af CO2 besparelserne går tabt, når de tætnede bygninger skal køles igen for at leve op til Arbejdstilsynets minimumskrav til indeklima og komfort, så er der stadig betragtelige besparelser at komme efter.

De udpegede forslag til energibesparelser vil nu blive gennemført i bygningskomplekset.